C&C | Porter Novelli

Superwood

Superwood™  er en forskningsbaseret, miljøvenlig metode til imprægnering af bæredygtigt træ fra nordiske skove. Det passer perfekt ind i den voksende efterspørgsel på bæredygtighed - men desværre var Superwood relativt ukendt.

PR-strategien bestod derfor i at skabe en synergieffekt, der ramte målgruppen fra flere sider på en gang.  

UDFORDRING

Superwood™  er en miljøvenlig metode til imprægnering af bæredygtigt træ. Kendskabet til både virksomheden og superimprægneret træ var lavt i 2007, og både arkitekten, tømreren og handy-manden foretrak de kendte og traditionelle materialer. Distributionen begrænsede sig til nogle få byggemarkeder, så udfordringen bestod i at influere målgruppen til at lære Superwood at kende som det kloge valg.


INSIGHT

Arkitekter, indkøbere og andre professionelle er positive overfor bæredygtighed, men samtidig vælger de ofte de kendte træsorter til udendørsbeklædning. De vil gerne prøve nye produkter, hvis de kan få dokumentation for holdbarheden. Anbefalinger fra anerkendte arkitekter betyder også meget for dem. 

KONCEPT

Omdrejningspunktet for kampagnen var et lækkert magasin målrettet arkitekter, rådgivere og andre influenter. Magasinet formidlede viden og inspiration om arkitektur, bæredygtighed og Superwood. Samtidig gennemførte vi pressekampagner, så vi opnåede synergi og ramte både professionelle og slutbrugere. Desuden tilbød vi artikler til byggemarkedernes egne magasiner og websites foruden Superwoods egen. 

RESULTAT

Superwood Magasinet nåede ud til ca. 25.000 arkitekter, indkøbere, rådgivere, forhandlere, organisationer  m.fl., og en forbrugerversion blev husstandsomdelt og udleveret fra byggemarkeder. 

Magasinet gav stor respons, øgede kendskabet og inspirerede til nye projekter. Mediekampagnen gav 95 omtaler i bolig-, arkitektur- og fagmedier.

Superwood forhandles nu i Silvan og Stark byggemarkeder. Kendskabsgraden er øget markant, og trods krise i byggeriet er salget steget i 2010.

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld
C&C | Porter Novelli Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal, 1408 København K, Telefon: 70201556