Nye omgivelser for C&C Porter Novelli A/S
10.05.11
Christianshavn er en by i byen. Sådan havde Christian 4. også tænkt det, da han grundlagte Christianshavn i 1619, men han havde nok ikke forestillet sig, at Christianshavn anno 2011, ville være et af de mest hippe steder i København. Men det er det blevet, og derfor er det naturligvis det helt rigtige sted for C&C Porter Novelli.
Fra og med den 1. april er vi rykket op under bjælkerne i det smukke gamle pakhus på Overgaden Neden Vandet 45. Med en placering i hjertet af København, har vi gode muligheder for at følge trendsættende begivenheder indenfor kultur, mode, bolig, design, fødevarer m.m. på tæt hold. Det udnytter vi til fordel for vores mange kunder indenfor livsstilssegmentet, og vil du vide mere om de seneste forbrugertrends, byder vi på kaffe og byen bedste kager fra Lagkagehuset. Mail til bl@ccporternovelli.dk eller ring på 23385130.
De nye lokaler er placeret i et dynamisk kontorfællesskab, hvor der arbejdes ud fra teorien om, at netværk er nøglen til succes. Vi glæder os til at byde nye såvel som gamle kunder velkomne på vores nye adresse!
Frk. Trumfmeier i Heibergs Aprilsnarrene (1826):
"Jeg hørte det paa Christianshavn; det er utroligt hvad Folk der er vel underrettede. De veed hvad som foregaaer her i Byen, meget bedre end vi selv".