C&C | Porter Novelli

Luxottica

Luxottica er en af de førende globale spillere inden for mode-, luksus- og sportssolbriller. De står bag verdenskendte brands som Prada, Burberry, Persol, D&G, Dolce&Gabbana, Ray-Ban og Vogue.

Vi skabte en event, der sikrede Luxottica en endnu stærkere profil.


UDFORDRING

Luxottica Group skaber brillekollektioner for en række verdensberømte designere – og der er kamp om markedsandelene for designerbriller. Udfordringen består derfor i at præsentere de to årlige kollektioner overfor danske moderedaktører, stylister og bloggere på en eksklusiv og cool måde.  


INSIGHT 

Unge trendsættere elsker prestigebrands og følger med i de nyeste modetrends. De iscenesætter sig selv og er villige til at betale, hvad der skal til for et cool image. De baserer deres valg af eksklusive accessories på anbefalinger fra modemagasinernes trendsider.

Derfor er det vigtigt at lave events for modejournalisterne, som er med til at skabe trends hos forbrugerne  


KONCEPT 

At skabe en event der præsenterer den aktuelle kollektion og iscenesætter de forskellige brands med fokus på design, high fashion og kvalitet. Eventen fandt sted i 2010 på Hotel Skt. Petri i København.

De personlige kontakter til high-end mode- og livsstilsmedier er vigtige at opbygge og vedligeholde for at højne kendskabsgrad og sikre positionen for de verdenskendte brands.


RESULTAT

Mere end 40 moderedaktører, bloggere og stylister fra førende danske medier deltog og skrev omtaler og artikler baseret på eventen. 

Eventen skabte buzz hos både medierne og målgruppen, hvilket har profileret Luxotticas kendte brands yderligere på det danske marked.

Nyhedstilmelding (e-mail)


Tilmeld Afmeld
C&C | Porter Novelli Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal, 1408 København K, Telefon: 70201556