Hortensia fik tre fortællinger


05.10.2011

Et PR-bureau, et reklamebureau og en indretningskonsulent skabte tre fortællinger om Vinterhaven, Dyreliv og Redskabsskuret til Formland og Formex!

Hortensia sælger alt muligt til haven – lige fra fuglehuse og foderbræt over havesakse og hakkejern til æblekasser og ærtefrø. De tusindvis af varenumre kan let komme til at virke helt uoverskuelige, så C&C Porter Novelli vendte det hele på hovedet og udviklede sammen med et reklamebureau og en indretningskonsulent tre forskellige historier, som blev fortalt på efterårets messer og i pressematerialet til medierne.

Vinterhaven, Dyreliv og Redskabsskuret blev de tre fortællinger, som hele messestanden blev opbygget omkring. Frontal Lab tog sig af de overordnede guidelines for indretning af de tre stande, og indretningskonsulent Kirsten Steno stod på messen for stylingen og for at give fortællingerne den rette stemning.

”Sælgerne var glade for at kunne præsentere produkterne i tre enkle fortællinger og inspirere deres forhandlere til også at vise varerne i  temaer,” fortæller key account Britta Lindstrøm, der tilføjer:

”Vi har et super netværk af gode samarbejdspartnere, som vi kan trække ind i projekterne, og det giver forhåbentlig kunderne en positiv oplevelse af et koncept, hvor vi fortæller den samme historie på messer og i pressematerialer.”

C&C | Porter Novelli Overgaden Neden Vandet 45, 5. sal, 1408 København K, Telefon: 70201556