

Boligen er en af de vigtigste identitetsskabere for kvinder, og vi iscenesætter os selv gennem vores hjem som aldrig før. Chancen for at blive genstand for forbrugerens passioner og længsler har aldrig været større på bolig- og designområdet. Design og arkitektur fylder markant i forbrugernes bevidsthed og kontoudtog, og den tendens er kun stigende.
Vi deler passionen for bolig og interiør med forbrugerne og har derfor både hjerte og hjerne med, når vi lægger strategi for udvikling af brandets værdi og bagefter omsætter strategierne til fx pressematerialer, product placements, events og magasiner på den danske og internationale scene.
Vi dyrker vores stærke netværk til journalister, designere, arkitekter og trendskabere, blandt andet ved at deltage på internationale messer og events.